Med henblik på eksamen og eksamensprojektet er det af værdi for jer allerede nu at tænke på gruppedannelse og kontakt til organisationer, som I gerne vil arbejde med/for. Der skal være tale om non-profit-organisationer, dvs foreninger, ngo'er, institutioner e.l. gruppestørrelsen skal 3-4 personer. Afvigelser herfra kræver skriftlig og velbegrundet dispensationsansøgning, der sendes til klasselæreren.
Ons 1. apr kl 09.30 Trækning af problemstilling efter tur i klasseværelset.
På 48 timer udarbejdes en synopsis, der afleveres på prøveeksamensdagen kl 09.00.
Ons 3. apr kl 09.00 Prøveeksamen i klasseværelset, og mindst et andet lokale.
Eksamen består i fremlæggelse på baggrund af synopsis. Der gives vejledende karakter. Fremlæggelse 5 minutter. Dialog på baggrund af fremlæggelsen 7-8 minutter. Feedback max. 2 min. Ialt 15 minutter. der medvirker ikke censor.
Lånt og bearbejdet lidt fra http://www.gf.dk/samfdid/SYNOPSISEKSAMEn2.doc. En synopsis er en sammentrængt indholdsbeskrivelse eller en oversigt, og ikke som en rapport med udbygget argumentation, kunstfærdige indledninger, etc. Synopsisen er ”kort og kontant”. En synopsis er en tekst som du skriver og som er så kort, så den kan overskues og indeholde det stof og de synsvinkler, du vil fremlægge - en slags huskeseddel, der sikrer, at både du og de mennesker, der skal høre på din fremlæggelse, kan følge med og deltage i diskussionen. Synopsen er det smalle sted på et timeglas – efter indsamling og bearbejdning/før udfoldelsen ved fremlæggelsen.
En synopsis er altså i stikordsform:
Synopsis som skriftligt oplæg til en mundtlig fremlæggelse (eksamen)
Det er synopsens karakter af at være et skriftligt oplæg til en mundtlig fremlæggelse, der bestemmer hvad der skal stå i den, I den mundtlige fremlæggelse skal man op på de højere taksonomiske niveauer, dvs, dokumentere anvendelse, formidle analytiske pointer, synteser og vurderinger. For at kunne opholde sig der, skal man have gjort sit forarbejde, dvs. vist man har forstået, kan anvende og analysere – og det er det man gør i synopsen. Synopsen er mere ”rå” end en opgave.
Synopsen indeholder: